Our 100 year history

A few amazing people actually collected stories, pictures and files about the society a few years ago. Therefore the history books exist but if you would like to help us digitalize and edit our books and files, please contact info@danish.co.za. Our aim is to publish our full story here on these pages.

Read the story (in Danish) by Oluf Larsen in his book form 1886-1935 about how the Danish Society started.

Den danske forening i Sydafrika’s historie

Hermed direkte fra den gamle bog – (derfor stavemåden) hvor det fremgår at der har været forsøg på at lave en Dansk forening tidligere.

Konstituerende Generalforsamling: Denne afholdtes den 20de November 1920. Der var kun mødt frem 20 Danske, men det blev alligevel enstemmigt vedtaget, at sætte al Kraft paa at interessere den danske Koloni og hverve Medlemmer. Bestyrelsens udsendte Program har følgende Ordlyd:

”Den første Opgave bør være at samle alle Danske til fælles Arbejde for Bevarelsen og Udviklingen af Kærligheden til det gamle Land, dets Befolkning, dets Flag, dets Sprog, dets Historie og Traditioner. Endvidere at mødes saa ofte som det syntes ønskeligt til fælles Opmuntring, hvor man for en kort Stund kan kaste det daglige Livs Genvordigheder fra sig og øse ny Kraft til at overkomme Vanskelighederne i Kampen for Tilværelsen.”

En anden, ogsaa vigtig Opgave maa være at skaffe Foreningen Tag over Hovedet og Foden under eget Bord, under Forhold som kan befordre de ovenfor nævnte Maal. Bestyrelsen tænker sig, saa snart som Forholdene tillader det, at erhverve en Ejendom til dette Formaal paa et centralt Sted og i et godt Kvarter af Byen, men naturligvis afhænger Planens Gennemførelse af Medlemmernes Offervillighed og Interesse.

En tredje Opgave vil være at træde hjælpende til mellem Danske, som uforskyldt er kommet i Nød, enten de er bosiddende i Johannesburg, eller af Skæbnen er strandede her.

Med egne Lokaler som ovenfor nævnt kunde det maaske arrangeres at samle Danske Børn engang imellem for at lære hverandre at kende, for at lege, for at tale – maaske ogsaa læse og skrive – Dansk, og høre om Danmarks Historie og lære vore skønne danske Fædrelandssange. Smaapigerne kunde tillige undervises i Haandarbejde.

Foreningens eget Hus og Hjem bør danne Rammen om og for Foreningens indre Liv, hvormed menes Bibliotek, Møder, festlige Sammenkomster, sociale Opgaver, o.s.v. og saafremt der er den rette Stemning og Tilslutning kunde det maaske ogsaa arrangeres saaledes at Medlemmer kan tage deres Maaltider der under hjemlige, tvangfri Former.

Bestyrelsen henvender sig specielt til Kvinderne om at hjælpe til med at gøre Foreningen til en Sukces denne Gang, og henstiller til dem at danne en Kvindeklub indenfor Foreningen, hvor forskellige Forhold vedrørende Foreningens Trivsel kan drøftes og Planer lægges til Foreningens Fremgang.

Nu begynder det store Opbygningsarbejde, som kun de, der bar Læsset, har nogen ide om, men det var en nobel Opgave, der hjalp til at bære skuffelserne. Sekretæren vilde gerne have fat i gamle Forhandlingsprotokoller, Cirkulærer, Adresselister etc., men der fandtes intet, absolut intet andet end en Kopi af gamle Dansk Forenings Love af 12. December 1909. Det var ikke meget, men dog noget.

Der nævnes ikke nogle navne for bestyrelsen men referatet er skrevet af Oluf Larsen i hans bog fra 1886-1935 hvor han beskriver mange ting fra datidens forening og livet i Johannesburg på ondt og godt, ret fornøjelig læsning.

css.php